Tulathromycin er et semi-syntetisk makrolid antimikrobielt stof, som stammer fra et fermenteringsprodukt. Det adskiller sig fra mange andre makrolider ved at have en langvarig virkningstid, til dels pga. de tre aminogrupper. Derfor har det fået den kemiske under-gruppebetegnelse triamilid.

Makrolider er bakteriostatisk virkende antibiotika og hæmmer vigtige protein-biosynteser i kraft af deres selektive binding til bakteriel ribosom RNA. De virker ved at stimulere spaltningen af peptidyl-tRNA fra ribosomerne under translokationsprocessen.

Tulathromycin er aktivt in vitro mod Mannheimia haemolytica, Pasteurella multocida, Histophilus somni, og Mycoplasma bovis, og Actinobacillus pleuropneumoniae, Pasteurella multocida, Mycoplasma hyopneumonia, Haemophilus parasuis og Bordetella bronchiseptica de patogene bakterier, som oftest forårsager luftvejsinfektioner hos kvæg og svin. Forhøjede værdier af den mindste hæmmende koncentration (MIC) er fundet i nogle isolater af Histophilus somni og Actinobacillus pleuropneumoniae. In vitro aktivitet mod Dichelobacter nodosus (vir), det bakterielle patogen, som oftest forbindes med smitsom pododermatitis (klovsyge) hos får er påvist.

Tulathromycin har også in vitro aktivitet mod Moraxella bovis, den patogene bakterie, som oftest forårsager Infektiøs Bovin Keratoconjunctivitis (IBK).

The Clinical and Laboratory Standards Institute CLSI har fastsat de kliniske grænseværdier for tulathromycin over for M. haemolytica, P. multocida, og H. somni, der stammer fra luftvejene hos kvæg og P. multocida og B. bronchiseptica, der stammer fra luftvejene hos svin, som ≤16 μg/ml følsom og ≥64 μg/ml resistent. For A. pleuropneumoniae, der stammer fra luftvejene hos svin, er grænseværdien for følsomhed sat til ≤64 μg/ml. CLSI har også publiceret kliniske grænseværdier for tulathromycin baseret på en diskdiffusionsmetode (CLSI-dokument VET08, 4. udg, 2018). Der er ikke fastsat nogen kliniske grænseværdier for H. parasuis. Hverken EUCAST eller CLSI har udviklet standardmetoder til test af antibakterielle midler mod veterinære Mycoplasma arter, og derfor er der ikke blevet fastsat nogen fortolkningskriterier.

Resistens over for makrolider kan udvikles ved mutationer i gener, som koder for ribosomalt RNA (rRNA) eller nogle ribosomale proteiner, gennem enzymatisk modifikation (metylering) af det specifikke 23S rRNA, hvilket generelt forøger krydsresistens med lincosamider og gruppe B-streptograminer (MLSB-resistens), ved enzymatisk deaktivering eller ved makrolid efflux. MLSB-resistens kan være konstitutiv eller inducerbar. Resistens kan være kromosomisk eller plasmid-kodet, og kan være overførbar, hvis associeret med transposoner, plasmider, integrerede og konjugerende elementer. Desuden forbedres den genomiske plasticitet i Mycoplasma af horisontal overførsel af store kromosomale fragmenter.

Foruden de anti-mikrobielle egenskaber udviser tulathromycin immun-modulerende og anti-inflammatorisk aktivitet i eksperimentelle studier. I både bovine og porcine polymorfonukleære celler (PMNs; neutrophiler) fremmer tulathromycin apoptose (programmeret celledød) og nedbrydning af apototiske celler af makrofager. Det sænker produktionen af de pro-inflammatoriske mediatorer leukotriene B4 og CXCL-8 og inducerer produktion af anti-inflammatorisk og pro-resolverende lipid lipoxin A4.

Kvæg

Subkutan anvendelse.

En enkelt subkutan injektion af 2,5 mg tulathromycin/kg legemsvægt (svarende til 1 ml/40 kg legemsvægt). Til behandling af kvæg med kropsvægt på over 300 kg, deles dosen således at højst 7,5 ml injiceret på samme sted.

Svin

Intramuskulær anvendelse.

En enkelt intramuskulær injektion af 2,5 mg tulathromycin/kg legemsvægt (svarende til 1 ml/40 kg legemsvægt) i nakkemusklen.

Til behandling af svin med over 80 kg legemsvægt deles dosen, således at ikke mere end 2 ml injiceres på samme sted.

Ved alle luftvejssygdom anbefales det at behandle dyrene i de tidlige stadier af sygdommen og vurdere behandlingsresponset inden for 48 timer efter injektionen. Hvis de kliniske tegn på luftvejssygdom forsætter eller forværres, eller hvis der er tilbagefald, bør der behandles med et andet antibiotikum, og fortsættes hermed indtil de kliniske tegn er forsvundet.

Får

Intramuskulær anvendelse.

En enkelt intramuskulær injektion af 2,5 mg tulathromycin/kg legemsvægt (svarer til 1 ml/40 kg legemsvægt) i nakkemusklen.

For at sikre den korrekte dosering, skal legemsvægten bestemmes så præcist som muligt for at undgå underdosering. Lukningen kan punkteres sikkert op til 15 gange. For at forebygge overdreven anstikning af proppen, skal der bruges et passende doseringsværktøj.

Slagtning:

Kvæg: 22 dage.

Svin: 13 dage.

Får: 16 dage.

Må ikke anvendes til dyr, hvis mælk er bestemt til menneskeføde.

Må ikke anvendes til drægtige dyr, hvis mælk er bestemt til menneskeføde, inden for 2 måneder forud for den forventede fødselsdato.

Subkutan applikation af veterinærlægemidlet til kvæg forårsager ofte forbigående smertereaktion og lokal hævelse på injektionsstedet, som kan vedvare i op til 30 dage. En sådan reaktion har ikke været observeret hos svin og får efter intramuskulær injektion.

Patomorfologiske reaktioner på injektionsstedet (herunder reversible ændringer af kongestion, ødemer, fibrose og blødning) er meget almindelige hos kvæg og svin i omkring 30 dage efter injektion.

Hos får er kortvarige tegn på ubehag (hovedrystning, gnubning af injektionsstedet, gå baglæns) meget almindelige efter intramuskulær injektion. Disse tegn forsvinder i løbet af få minutter.

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)

- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)

- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)

- Sjælden (flere end 1, men færre end 10 dyr af 10.0000 behandlede dyr)

- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)

Laboratorieundersøgelser med rotter og kaniner har ikke vist teratogene, føtotoksiske eller maternotoksiske egenskaber. Lægemidlets sikkerhed under drægtighed og laktation er ikke fastlagt. Må kun anvendes i overensstemmelse med den ansvarlige dyrlæges vurdering af benefit-risk forholdet.

Dette veterinærlægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Opbevaringstid for veterinærlægemidlet i salgspakning: 2 år.

Opbevaringstid efter første åbning af den indre emballage: 28 dage.