113402
Tulathromycin er et semi-syntetisk makrolid antimikrobielt stof, som stammer fra et fermenteringsprodukt. Det adskiller sig fra mange andre makrolider ved at have en langvarig virkningstid, til dels pga. de tre aminogrupper. Derfor har det fået den kemiske under-gruppebetegnelse triamilid.
Makrolider er bakteriostatisk virkende antibiotika og hæmmer vigtige protein-biosynteser i kraft af deres selektive binding til bakteriel ribosom RNA. De virker ved at stimulere spaltningen af peptidyl-tRNA fra ribosomerne under translokationsprocessen.
Tulathromycin er aktivt in vitro mod Actinobacillus pleuropneumoniae, Pasteurella multocida, Mycoplasma hyopneumonia, Haemophilus parasuis og Bordetella bronchiseptica de patogene bakterier, som oftest forårsager luftvejsinfektioner hos svin. Forhøjede værdier af den mindst hæmmede koncentration (MIC) er fundet i nogle isolater af Actinobacillus pleuropneumoniae.
The Clinical and Laboratory Standards Institute CLSI har fastsat de kliniske grænseværdier for tulathromycin over for P. multocida, og B. bronchiseptica, der stammer fra luftvejene hos svin, som ≤16 μg/ml følsom og ≥64 μg/ml resistent. For A. pleuropneumoniae, der stammer fra luftvejene hos svin, er grænseværdien for følsomhed sat til ≤64 μg/ml. CLSI har også publiceret kliniske grænseværdier for tulathromycin baseret på en diskdiffusionsmetode (CLSI-dokument VET08, 4. udg, 2018). Der er ikke fastsat nogen kliniske grænseværdier for H. parasuis. Hverken EUCAST eller CLSI har udviklet standardmetoder til test af antibakterielle midler mod veterinære Mycoplasma arter, og derfor er der ikke blevet fastsat nogen fortolkningskriterier.
Resistens over for makrolider kan udvikles ved mutationer i gener, som koder for ribosomalt RNA (rRNA) eller nogle ribosomale proteiner, gennem enzymatisk modifikation (metylering) af det specifikke 23S rRNA, hvilket generelt forøger krydsresistens med lincosamider og gruppe B-streptograminer (MLSB-resistens), ved enzymatisk deaktivering eller ved makrolid efflux. MLSB-resistens kan være konstitutiv eller inducerbar. Resistens kan være kromosomisk eller plasmid-kodet, og kan være overførbar, hvis associeret med transposoner, plasmider, integrerede og konjugerende elementer. Desuden forbedres den genomiske plasticitet i Mycoplasma af horisontal overførsel af store kromosomale fragmenter.
Foruden de anti-mikrobielle egenskaber udviser tulathromycin immun-modulerende og anti-inflammatorisk aktivitet i eksperimentelle studier. I porcine polymorfonukleære celler (PMNs; neutrophils) fremmer tulathromycin apoptose (programmeret celledød) og nedbrydning af apototiske celler af makrofager. Det sænker produktionen af de pro-inflammatoriske mediatorer leukotriene B4 og CXCL-8 og inducerer produktion af anti-inflammatorisk og pro-resolverende lipid lipoxin A4.
En enkelt intramuskulær injektion af 2,5 mg tulathromycin/kg legemsvægt (svarende til 1 ml/10 kg legemsvægt) i nakkemusklen.
Til behandling af svin med over 40 kg legemsvægt deles dosen, således at ikke mere end 4 ml injiceres på samme sted.
Ved alle luftvejssygdom anbefales det at behandle dyrene i de tidlige stadier af sygdommen og vurdere behandlingsresponset inden for 48 timer efter injektionen. Hvis de kliniske tegn på luftvejssygdom forsætter eller forværres, eller hvis der er tilbagefald, bør der behandles med et andet antibiotikum, og fortsættes hermed indtil de kliniske tegn er forsvundet.
For at sikre den korrekte dosering, skal legemsvægten bestemmes så præcist som muligt for at undgå underdosering. Proppen kan punkteres sikkert optil 15 gange. For at forebygge overdreven anstikning af proppen, skal der bruges et passende doseringsværktøj.
