049523
Givix Vet. 264 mg
12 stk. (blister)
tyggetabletter
Receptpligtig medicin
Indikationer
- Til behandling af inficerede sår og abscesser samt infektioner i mundhulen, inklusiv periodontal sygdom, forårsaget af eller associeret med Staphylococcus spp, Streptococcus spp (undtagen Streptococcus faecalis), Bacteroides spp, Fusobacterium necrophorum og Clostridium perfringens
- Til behandling af superficiel pyodermi associeret med Staphylococcus pseudointermedius
- Til behandling af knoglebetændelse forårsaget af Staphylococcus aureus
Dosering
Til oral brug
1. Ved behandling af inficerede sår og abscesser samt infektioner i mundhulen, inklusiv periodontal sygdom, anvendes enten:
- 5,5 mg/kg legemsvægt hver 12. time i 7-10 dage, eller
- 11 mg/kg legemsvægt hver 24. time i 7-10 dage.
Hvis der ikke observeres terapeutisk effekt efter 4 dage, bør diagnosen revurderes.
2. Ved behandling af superficiel pyodermi hos hunde, anvendes enten:
- 5,5 mg/kg legemsvægt hver 12. time, eller
- 11 mg/kg legemsvægt hver 24. time.
Den anbefalede behandlingslængde for superficiel pyodermi er normalt 21 dage. Behandlingslængden kan forøges baseret på den kliniske vurdering.
3. Ved behandling af osteomyelitis hos hunde, anvendes:
- 11 mg/kg legemsvægt hver 12. time i mindst 28 dage.
Hvis der ikke ses klinisk respons i løbet af 14 dage, bør behandlingen stoppes og diagnosen revurderes.
Eksempel:
- Ved behandling med 11 mg/kg
Legemsvægt (kg) | Antal tabletter pr. behandling |
4,5-6,0 | ¼ tablet |
6,1-9,0 | Brug Givix Vet. 88 mg |
9,1-12,0 | ½ tablet |
12,1-18,00 | ¾ tablet |
18,1-24,0 | 1 tablet |
24,1-30,0 | 1+ ¼ tablet |
30,1-36,0 | 1 + ½ tablet |
36,1-42,0 | 1 + ¾ tablet |
42,1-48,0 | 2 tabletter |
- Ved behandling med 5,5 mg/kg
Legemsvægt (kg) | Antal tabletter pr. behandling |
4,5-6,0 | Brug Givix Vet. 88 mg |
6,1-12,0 | ¼ tablet |
12,1-24,0 | ½ tablet |
24,1-36,0 | ¾ tablet |
36,1-48,0 | 1 tablet |
For at sikre en korrekt dosering, skal legemsvægten bestemmes så præcist som muligt for at undgå underdosering.
Tabletterne er tilsat smagsstof. De kan administreres direkte i dyrets mund eller tilsættes en mindre portion foder.
Anvisning til deling af tabletten: Læg tabletten på en plan overflade med dens kærvside ned mod overfladen (konveks side op). Tryk let med spidsen af pegefingeren vertikalt midt på tabletten for at dele den i to halvdele. For at opnå kvarte tabletdele, trykkes let ned på midten af én halvdel med pegefingeren for at bryde den i to dele.
Tilbageholdelsestid
Bivirkinger
Forekomst af opkast og diarré er observeret i meget sjældne tilfælde.
Clindamycin kan fremme væksten af ikke-følsomme organismer, såsom Clostridia spp og gærsvampe. Hvis der opstår superinfektioner, bør passende foranstaltninger træffes, baseret på de kliniske observationer.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).
Drægtighed, diegivning og laktation
Højdosis-studier af rotter viser, at clindamycin ikke er teratogen og ikke påvirker forplantningsevnen hos hunner og hanner signifikant. Veterinærlægemidlets sikkerhed hos drægtige tæver eller avlshanhunde er ikke undersøgt.
Clindamycin passerer placenta og blod-mælk barrieren.
Må kun anvendes i overensstemmelse med den ansvarlige dyrlæges vurdering af benefit/risk-forholdet.
Brug af produktet anbefales ikke til nyfødte.
Opbevaring
Må ikke opbevares over 30 °C.
Dele af tabletter bør opbevares i blisterpakningen.
Opbevar blisterpakningen i den ydre karton.
Holdbarhed
Opbevaringstid for veterinærlægemidlet i salgspakning: 3 år.
Opbevaringstid for tabletdele efter første åbning af den indre emballage: 72 timer (eller 3 dage).