108599
Givix Vet. 88 mg
120 stk. (blister) tyggetabletter Receptpligtig medicin

Dyrearter

Til: Hobbydyr
Hund

Indikationer

- Til behandling af inficerede sår og abscesser samt infektioner i mundhulen, inklusiv periodontal sygdom, forårsaget af eller associeret med Staphylococcus spp, Streptococcus spp (undtagen Streptococcus faecalis), Bacteroides spp, Fusobacterium necrophorum og Clostridium perfringens

- Til behandling af superficiel pyodermi associeret med Staphylococcus pseudointermedius

- Til behandling af knoglebetændelse forårsaget af Staphylococcus aureus

Dosering

Til oral brug

1. Ved behandling af inficerede sår og abscesser samt infektioner i mundhulen, inklusiv periodontal sygdom, anvendes enten:

- 5,5 mg/kg legemsvægt hver 12. time i 7-10 dage, eller

- 11 mg/kg legemsvægt hver 24. time i 7-10 dage.

Hvis der ikke observeres terapeutisk effekt efter 4 dage, bør diagnosen revurderes.

2. Ved behandling af superficiel pyodermi hos hunde, anvendes enten:

- 5,5 mg/kg legemsvægt hver 12. time, eller

- 11 mg/kg legemsvægt hver 24. time.

Den anbefalede behandlingslængde for superficiel pyodermi er normalt 21 dage. Behandlingslængden kan forøges baseret på den kliniske vurdering.

3. Ved behandling af osteomyelitis hos hunde, anvendes:

- 11 mg/kg legemsvægt hver 12. time i mindst 28 dage.

Hvis der ikke ses klinisk respons i løbet af 14 dage, bør behandlingen stoppes og diagnosen revurderes.

Eksempel:

- Ved behandling med 11 mg/kg

Legemsvægt (kg)

Antal tabletter pr. behandling

1,0-2,0

¼ tablet

2,1-4,0

½ tablet

4,1-6,0

¾ tablet

6,1-8,0

1 tablet

8,1-10,0

1+ ¼ tablet

10,1-12,0

1 + ½ tablet

12,1-14,0

1 + ¾ tablet

14,1-16,0

2 tabletter

- Ved behandling med 5,5 mg/kg

Legemsvægt (kg)

Antal tabletter pr. behandling

2,0-4,0

¼ tablet

4,1-8,0

½ tablet

8,1-12,0

¾ tablet

12,1-16,0

1 tablet

For at sikre en korrekt dosering, skal legemsvægten bestemmes så præcist som muligt for at undgå underdosering.

Tabletterne er tilsat smagsstof. De kan administreres direkte i dyrets mund eller tilsættes en mindre portion foder.

Anvisning til deling af tabletten: Læg tabletten på en plan overflade med dens kærvside ned mod overfladen (konveks side op). Tryk let med spidsen af pegefingeren vertikalt midt på tabletten for at dele den i to halvdele. For at opnå kvarte tabletdele, trykkes let ned på midten af én halvdel med pegefingeren for at bryde den i to dele.

Tilbageholdelsestid

Ikke relevant.

Bivirkinger

Forekomst af opkast og diarré er observeret i meget sjældne tilfælde.

Clindamycin kan fremme væksten af ikke-følsomme organismer, såsom Clostridia spp og gærsvampe. Hvis der opstår superinfektioner, bør passende foranstaltninger træffes, baseret på de kliniske observationer.

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)

- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)

- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)

- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)

- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).

Drægtighed, diegivning og laktation

Højdosis-studier af rotter viser, at clindamycin ikke er teratogen og ikke påvirker forplantningsevnen hos hunner og hanner signifikant.

Veterinærlægemidlets sikkerhed hos drægtige tæver eller avlshanhunde er ikke undersøgt.

Clindamycin passerer placenta og blod-mælk barrieren.

Må kun anvendes i overensstemmelse med den ansvarlige dyrlæges vurdering af benefit/risk-forholdet.

Brug af produktet anbefales ikke til nyfødte.

Opbevaring

Må ikke opbevares over 30 °C.

Dele af tabletter bør opbevares i blisterpakningen.

Opbevar blisterpakningen i den ydre karton.

Holdbarhed

Opbevaringstid for veterinærlægemidlet i salgspakning: 3 år.

Opbevaringstid for tabletdele efter første åbning af den indre emballage: 72 timer (eller 3 dage).

108599 Givix Vet.

vinordic logo
Produkttekster leveres via
ViNordic medicintildyr.dk

Indikationer

Oral opløsning, kat: Mod inficerede sår og abcesser forårsaget af clindamycinfølsomme Staphylococcus spp. og Streptococcus. spp. Oral opløsning, hund: Til behandling af inficerede sår, abcesser og infektioner i mundhule forårsaget af clindamycinfølsomme Staphylococcus spp., Streptococcus spp., Bacteroides spp. Fusobacterium necroforum og Clostridium perfringens, samt til behandling af knogleinfektion forårsaget af Staphylococcus aureus. Tyggetabletter: Hund: Til behandling af inficerede sår, abcesser og infektioner i mundhule forårsaget af clindamycinfølsomme Staphylococcus spp., Streptococcus spp., Bacteroides spp. Fusobacterium necroforum og Clostridium perfringens, samt til behandling af knogleinfektion forårsaget af Staphylococcus aureus.
Abscesser Clostridium perfringens Dermatitis Fusobacterium necrophorum Mundhuleinfektion Osteomyelitis Staphylococcus aureus Staphylococcus spp. Streptococcus spp. Sårinfektioner Tandinfektion

Kontraindikationer

Må ikke administreres til kaniner, hamstere, marsvin, chinchillaer, heste eller drøvtyggere, da indtagelse af clindamycin hos disse dyrearter kan forårsage alvorlige fordøjelsesforstyrrelser. Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for den aktive substans eller et hvilket som helst af hjælpestofferne eller lincomycin.
Aktivstof: Clindamycin
ATC-kode:
Udleveringsbestemmelse: B
Receptpligtigt, flere udleveringer
Ladegårdsvej 2
7100 Vejle
Relaterede pakninger:
  • 108599 Givix Vet.
    049523
    Givix Vet. 264 mg
    12 stk. (blister) tyggetabletter
  • 108599 Givix Vet.
    156966
    Givix Vet. 25 mg/ml
    20 ml
  • 108599 Givix Vet.
    372152
    Givix Vet. 88 mg
    10 stk. (blister) tyggetabletter
  • 108599 Givix Vet.
    526952
    Givix Vet. 264 mg
    120 stk. (blister) tyggetabletter
Praksisbestilling og recepter til klinikkens lokale apotek
Pharmo giver dyrlæger mulighed for enkel og lovlig recept- og praksisbestilling hos danske apoteker.
Bliv bruger Om Pharmo Send mail

Produkttekster leveres via ViNordic, medicintildyr.dk
Produktteksterne er gældende for det danske marked. Ansvar
Information på denne side er leveret af VetPharm EDB & Marketing via pharmo.dk.