069960
Octacillin Vet. 800 mg/g
500 g pulver t. drik.vand Receptpligtig medicin

Dyrearter

Til: Produktionsdyr
Svin

Indikationer

Behandling af infektioner forårsaget af amoxicillinfølsomme bakterier:

Svin: Pleuropneumoni forårsaget af Actinobacillus pleuropneumoniae,

Meningitis forårsaget af Streptococcus suis.

Dosering

Svin: Den anbefalede daglige dosis er 16 mg amoxicillintrihydrat svarende til 14 mg amoxillin, pr. kg legemsvægt. Dette svarer igen til 20 mg af præparatet pr. kg legemsvægt eller 1 g præparat pr. 50 kg legemsvægt pr. dag. Præparatet skal gives i drikkevandet i 3-5 sammenhængende dage. I tilfælde af alvorlige infektioner skal medicineringsperioden forlænges til 5 dage efter afgørelse af den behandlende dyrlæge.

Bolusdosering: Det anbefales at administrere præparatet en gang dagligt via drikkevandet i et begrænset tidsrum. Drikkevandssystemet lukkes i ca. 2 timer (kortere tid i varmt vejr) op til medicineringen. Den beregnede daglige mængde pulver drysses på overfladen af 5-10 liter vand. Der blandes grundigt til pulveret er opløst. Denne opløsning blandes under omrøring i den mængde drikkevand, som vil blive drukket inden for ca. 2-3 timer.

Kontinuerlig behandling: Nedenstående skema viser retningslinjerne for administration af præparatet under forudsætning af et forbrug på 100 liter drikkevand om dagen baseret på et estimeret vandindtag på 1 liter pr. 10 kg legemsvægt for svin under 4 måneder og 0,66 liter pr. 10 kg legemsvægt for svin over 4 måneder.

Svin under 4 måneder:

20 g pulver/100 liter/dag

Svin over 4 måneder:

30 g pulver/100 liter/dag

Ved kontinuerlig behandling skal det medicinerede vand udskiftes to gange dagligt.

Den nøjagtige, daglige mængde præparat kan beregnes baseret på den dosis, der skal anvendes, og antallet af dyr, der skal behandles, samt disses vægt. Nedenstående formel kan benyttes til beregning af produktkoncentrationen i drikkevandet:

asset-bef16647-03e3-4425-8ecf-a3f7d9a06217

* Klargør medicineret drikkevand svarende til den mængde, der vil blive brugt i løbet af de næste 12 timer. Eventuelt ubrugt medicineret vand skal kasseres efter 12 timer, og friskt medicineret vand til de næste 12 timer skal klargøres.

For at sikre en korrekt dosering skal legemsvægten bestemmes så nøjagtigt som muligt for at undgå underdosering. Indtagelsen af medicineret drikkevand afhænger af dyrenes kliniske tilstand. For at opnå den korrekte dosering skal koncentrationen af amoxicillin justeres i henhold til dette. Den maksimale koncentration af det på forhånd fortyndede medicinerede drikkevand er cirka 8 gram præparat pr. liter. Medicinblanderens indstillinger skal ændres i overensstemmelse med dette. Det skal sikres, at dyrene ikke har adgang til ikke-medicineret vand i den periode det medicinerede vand gives. Når alt medicineret vand er drukket, tændes der igen for drikkevandssystemet. Overskydende medicineret vand skal kasseres efter 12 timer. Brugen af en passende kalibreret vægt anbefales til administration af den beregnede mængde præparat.

Tilbageholdelsestid

Slagtning: 2 dage

Bivirkinger

Overfølsomhedsreaktioner kan forekomme. Alvoren af disse kan variere fra hududslæt til anafylaktisk chok. Hvis der opstår mistanke om bivirkninger, skal behandlingen seponeres.

Drægtighed, diegivning og laktation

Laboratorieundersøgelser af rotter og kaniner har ikke afsløret teratogene virkninger, føtal toksicitet eller maternel toksicitet. Lægemidlets sikkerhed under drægtighed og diegivning er ikke fastlagt. Må kun anvendes i overensstemmelse med den ansvarlige dyrlæges vurdering af risk-benefit-forholdet.

Opbevaring

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Hold posen tæt tillukket efter første åbning for at beskytte mod fugt.

Holdbarhed

I salgspakning: 3 år.

Efter første åbning af den indre emballage: 1 måned.

Efter fortynding eller rekonstituering ifølge anvisning: 12 timer.

069960 Octacillin Vet.

vinordic logo
Produkttekster leveres via
ViNordic medicintildyr.dk

Indikationer

Infektioner forårsaget af amoxicillinfølsomme bakterier. Svin: Ondartet lungesyge (pleuropneumoni) forårsaget af Actinobacillus pleuropneumoniae og meningitis forårsaget af Streptococcus suis.
Infektion Pneumoni Actinobacillus-infektion Meningitis Strept. suis-infektioner

Kontraindikationer

Amoxicillin har ingen effekt over for beta-lactamase producerende organismer. Må ikke anvendes til kaniner og gnavere såsom marsvin, hamster eller ørkenrotte.
Aktivstof: Amoxicillin
ATC-kode:
Udleveringsbestemmelse: BP
Udelukkende produktionsdyr, flere udleveringer
Relaterede pakninger:
  • 069960 Octacillin Vet.
    587051
    Octacillin Vet. 800 mg/g
    1000 g pulver t. drik.vand
Praksisbestilling og recepter til klinikkens lokale apotek
Pharmo giver dyrlæger mulighed for enkel og lovlig recept- og praksisbestilling hos danske apoteker.
Bliv bruger Om Pharmo Send mail

Produkttekster leveres via ViNordic, medicintildyr.dk
Produktteksterne er gældende for det danske marked. Ansvar
Information på denne side er leveret af VetPharm EDB & Marketing via pharmo.dk.