Infektioner forårsaget af amoxicillinfølsomme bakterier:
Svin:
Ondartet lungesyge, meningitis.
Høns:
Infektioner forårsaget af amoxicillinfølsomme bakterier (ikke-ß-laktamase-producerende
stammer), herunder infektioner forårsaget af Escherichia coli (coliseptikæmi).
Svin:
Anbefalet dosis er 20 mg Paracillin Vet. pr. kg kropsvægt pr. dag, svarende til 1 g/50 kg
kropsvægt. pr. dag. Paracillin Vet. gives i drikkevandet i 3-5 sammenhængende dage.
Bolusdosering:
Det anbefales at administrere Paracillin Vet. en gang dagligt via drikkevandet i et
begrænset tidsrum. Drikkevandssystemet lukkes i ca. 2 timer (kortere tid i varmt vejr)
op til medicineringen. Den beregnede daglige mængde granulat drysses på overfladen af
5-10 liter vand. Der blandes grundigt, til granulatet er opløst. Denne opløsning blandes
under omrøring i den mængde drikkevand, som vil blive drukket indenfor ca. 2-3 timer.
Kontinuerlig behandling:
Nedenstående viser retningslinjerne for administration af Paracillin Vet. ved et forbrug
på 100 liter drikkevand om dagen:
Grise under 4 måneder: 20 g granulat/100 liter/dag
Grise over 4 måneder: 30 g granulat/100 liter/dag
Ved kontinuerlig behandling skal det medicinerede vand udskiftes to gange dagligt.
En måleske er ilagt pakningen. En strøget måleske svarer til ca. 10 g Paracillin Vet.
Man skal sikre sig, at dyrene ikke har adgang til ikke-medicineret vand, i den periode
det medicinerede vand gives. Når alt medicineret vand er drukket, tændes der igen for
drikkevandssystemet. Overskydende medicineret vand skal kasseres efter 12 timer.
Paracillin Vet. kan også gives i foderet. I så fald skal Paracillin Vet. tilsættes straks
inden fodring. Som vejledende norm kan anvendes 20 g i 50 kg foder pr. dag for grise
under 4 måneder og 30 g for grise over 4 måneder.
Høns:
Anbefalet dosis er 10-20 mg Paracillin Vet. pr. kg kropsvægt pr. dag administreret via
drikkevandet. Højeste dosering anbefales ved behandling af alvorlige infektioner. Der
bør behandles i 3-5 sammenhængende dage. Nedenstående formel kan anvendes til
beregning af den nødvendige mængde Paracillin Vet. pr. dag:
Hvis den nødvendige mængde Paracillin Vet. beregnes ud fra det totale daglige
vandindtag, kan følgende anvendes som retningslinje:
Fugle fra 0 til 4 uger: 6-12 g Paracillin Vet./100 l vand/dag
Fugle over 4 uger: 10-20 g Paracillin Vet./100 l vand/dag
En måleske er ilagt pakningen. En strøget måleske svarer til ca. 10 g Paracillin Vet.
Det anbefales at administrere Paracillin Vet. en gang dagligt via drikkevandet i et
begrænset tidsrum. Det anbefales at begrænse tilgangen til drikkevand ca. 2 timer
(kortere tid i varmt vejr) før medicineringen. Den beregnede daglige mængde granulat
drysses på overfladen af 5-10 liter vand, og der blandes grundigt, til granulatet er opløst.
Denne opløsning blandes under omrøring i den mængde drikkevand, som vil blive
drukket indenfor ca. 2 timer.
Ved kontinuerlig behandling skal det medicinerede vand udskiftes mindst to gange
dagligt.
Man skal sikre sig, at dyrene ikke har adgang til ikke-medicineret vand, i den periode
det medicinerede vand gives. Når alt medicineret vand er drukket, gives der igen adgang
til vand ad libitum. Overskydende medicineret vand skal kasseres efter 12 timer.