Tildipirosin er et 16-leddet semisyntetisk makrolid-antibiotika. Tre amingrupper substitueret til den makrocykliske laktonring giver molekylet en trible basisk karakter. Dette produkt har en lang virkningstid. Imidlertid er den eksakte varighed af den kliniske effekt efter en enkelt injektion ikke fastlagt.
Makrolider er almindeligvis bakteriostatiske antibiotika, men kan for nogle patogener være baktericide. De inhiberer biosyntesen af essentielle proteiner ved selektiv binding til bakteriens ribosomale RNA, hvorved forlængelsen af peptidkæden blokeres. Virkningen er almindeligvis tidsafhængig. Tildipirosins antimikrobielle virkningsspektrum inkluderer:
Histophilus somni, Mannheimia haemolytica og Pasteurella multocida, som er de bakterielle patogener, der hyppigst er involveret i luftvejsinfektioner hos kvæg (BRD). In vitro er virkningen af tildipirosin baktericid over for H. somni og M. haemolytica og bakteriostatisk over for P. multocida.
Mindste hæmmende koncentration (MIC) for relevante patogener (vildtypefordelt) er angivet i nedenstående skema.
Dyrearter | Spredning (µg/ml) | MIC50 (µg/ml) | MIC90 (µg/ml) |
Mannheimia haemolytica (n=50) | 0,125->64 | 0,5 | 1 |
Pasteurella multocida (n=50) | 0,125-2 | 0,5 | 0,5 |
Histophilus somni (n=50) | 0,5-4 | 2 | 4 |
Følgende breakpoints for tildipirosin er fastlagt for luftvejsinfektioner hos svin (i henhold til CLSI Guideline VET02 A3):
Indikation Dyrearter | Indhold i disken | Zone-diameter (mm) | MIC breakpoint (µg/ml) | ||||
S | I | R | S | I | R | ||
Luftvejsinfektioner hos svin | 60 µg | ||||||
M. haemolytica | ≥ 20 | 17–19 | ≤ 16 | 4 | 8 | 16 | |
P. multocida | ≥ 21 | 18–20 | ≤ 17 | 8 | 16 | 32 | |
H. somni | ≥ 17 | 14–16 | ≤ 13 | 8 | 16 | 32 |
S: følsom; I: middelfølsom; R: resistent
Resistens over for makrolider skyldes almindeligvis tre mekanismer: (1) Ændringen af det ribosomale angrebspunkt (methylering), som ofte kaldes MLSB-resistens, da det påvirker makrolider, lincosaminer og gruppe B streptograminer. (2) Anvendelse af aktive effluksmekanismer. (3) Produktion af inaktiverende enzymer. Krydsresistens mellem tildipirosin og andre makrolider, lincosamider og streptograminer må almindeligvis forventes.
Data blev indsamlet for zoonotiske og kommensale bakterier. MIC-værdier for Salmonella blev angivet til at være i området 4-16 µg/ml, og alle stammer var vildtyper. For E. coli, Campylobacter og Enterococci, blev både vild- og ikke vild-fænotyper observerede (MIC-værdier mellem 1->64µg/ml).
Til subkutan anvendelse.
Giv kun én dosis af 4 mg tildipirosin/kg kropsvægt (svarende til 1 ml/45 kg kropsvægt).
Ved behandling af kvæg over 450 kg kropsvægt deles dosis, således at der ikke gives mere end 10 ml
på èt injektionssted.
Hætteglassets gummimembran kan penetreres op til 20 gange uden problemer. Alternativt anbefales
brug af flerdosissprøjte.
For at undgå underdosering skal kropsvægten bestemmes så præcist som muligt.
Det anbefales at behandle dyrene i sygdommens tidlige fase og evaluere respons på behandlingen
inden for 2 til 3 døgn efter injektion. Hvis de kliniske symptomer på luftvejssygdom persisterer eller forværres, bør behandlingen ændres til brug af et andet antibiotikum og fortsættes indtil de kliniske
symptomer er ophørt.