588131
Canidryl 20 mg
100 stk. (blister) tabletter Receptpligtig medicin

Dyrearter

Til: Hobbydyr
Hund

Indikationer

Reduktion af inflammation og smerte forårsaget af muskuloskeletale sygdomme og degenerativ ledsygdom. Som opfølgning til parenteral analgesi ved behandling af postoperativ smerte.

Dosering

Til oral administration.

4 mg carprofen pr. kg. legemsvægt pr. dag.

Der anbefales en startdosis på 4 mg carprofen pr. kg legemsvægt pr. dag, givet enten som enkeltdosis eller fordelt på to lige store doser. Den daglige dosis kan reduceres afhængig af klinisk respons. Behandlingens varighed afhænger af den opnåede effekt. Langvarig behandling bør ske under regelmæssig dyrlægetilsyn.

Parenteral præoperativ behandling med carprofen kan efterfølges af carprofentabletter med dosis på 4 mg/kg/dag i fem dage for at forlænge den analgetiske og antiinflammatoriske beskyttelse postoperativt.

Overskrid ikke den anbefalede dosis.

100mg: Returner opdelte tabletter til blisterpakningen eller beholderen, og brug indenfor 72 timer. Opdelte tabletter skal bruges ved næste administration. Resterende opdelte tabletter efter den sidste administration af produktet skal kasseres.

Tilbageholdelsestid

Ikke relevant.

Bivirkinger

Typiske bivirkninger forbundet med NSAID-præparater, såsom opkastning, tynd afføring/ diarré, fækal okkult blødning, nedsat appetit og letargi er blevet rapporteret. Disse bivirkninger forekommer sædvanligvis i løbet af den første behandlingsuge og er i de fleste tilfælde forbigående og forsvinder ved behandlingsophør, men kan i meget sjældne tilfælde være alvorlige eller dødelige.

I tilfælde af bivirkninger bør præparatet seponeres og dyrlægen kontaktes.

Som for andre NSAID-præparater er der risiko for sjældne nyre- eller idiosynkratiske leverbivirkninger.

Drægtighed, diegivning og laktation

Laboratoriestudier på rotter og kanin har vist tegn på føtotoksiske effekter af carprofen ved doser som ligger tæt ved den terapeutiske dosis. Sikkerhed ved anvendelse under drægtighed og diegivning er ikke undersøgt. Må ikke anvendes til drægtige eller diegivende tæver.

Opbevaring

Opbevares tørt i original emballage. Beskyttes mod lys.

Holdbarhed

Canidryl 20mg & 50mg

Holdbarheden af det veterinærmedicinske produkt i blisterpackninger: 4 år

Holdbarheden af det veterinærmedicinske produkt i HDPE-beholdere: 3 år

Alle delte eller ubrugte tabletter skal straks kasseres.

Canidryl 100 mg

Holdbarheden af det veterinærmedicinske produkt i blisterpackninger: 3 år

Holdbarheden af det veterinærmedicinske produkt i HDPE-beholdere: 3 år

Returner opdelte tabletter til blisterpakningen eller beholderen, og brug indenfor 72 timer.

588131 Canidryl

vinordic logo
Produkttekster leveres via
ViNordic medicintildyr.dk

Indikationer

Reduktion af inflammation og smerte forårsaget af muskuloskeletale sygdomme og degenerativ ledsygdom. Som opfølgning til parenteral analgesi ved behandling af postoperativ smerte.
Bursitis, aseptisk Ledbetændelse, aseptisk Muskelømhed Smerte, postoperativ Tendinitis, aseptisk Tendovaginitis, aseptisk

Kontraindikationer

Må ikke anvendes til katte eller hvalpe under 4 måneder. Må ikke anvendes til hunde som lider af hjerte-, lever- eller nyresygdomme, hvor der er risiko for gastrointestinal ulceration eller blødning, eller hvis der er tegn på bloddyskrasi
Aktivstof: Carprofen
ATC-kode:
Udleveringsbestemmelse: B
Receptpligtigt, flere udleveringer
Ørestads Boulevard 73
2300 København S
Relaterede pakninger:
  • 588131 Canidryl
    122987
    Canidryl 100 mg
    100 stk. (blister) tabletter
  • 588131 Canidryl
    100043
    Canidryl 100 mg
    20 stk. (blister) tabletter
  • 588131 Canidryl
    113751
    Canidryl 20 mg
    20 stk. (blister) tabletter
Praksisbestilling og recepter til klinikkens lokale apotek
Pharmo giver dyrlæger mulighed for enkel og lovlig recept- og praksisbestilling hos danske apoteker.
Bliv bruger Om Pharmo Send mail

Produkttekster leveres via ViNordic, medicintildyr.dk
Produktteksterne er gældende for det danske marked. Ansvar
Information på denne side er leveret af VetPharm EDB & Marketing via pharmo.dk.