017680
Atopica Vet. 10 mg
30 stk. (blister) Receptpligtig medicin

Dyrearter

Til: Hobbydyr
Hund

Indikationer

Ciclosporin (også kendt som cyclosporin, cyclosporine, cyclosporine A, CsA) er en selektiv immunosuppressor. Det er et cyklisk polypeptid bestående af 11 aminosyrer, har en molekylvægt på 1203 dalton og virker specifikt og reversibelt på T-lymfocyter.

Farmakologiske egenskaber

Ciclosporin har en anti-inflammatorisk og kløestillende virkning ved behandlingen af atopisk dermatit. Ciclosporin har vist sig fortrinsvis at hæmme aktiveringen af T-lymfocyter efter antigen stimulering, ved at nedsætte produktionen af IL-2 og andre T-celle afledte cytokiner. Ciclosporin kan også hæmme den antigen-aktiverende funktion, som hudens immunsystem har. Ligeledes blokerer det for mobilisering og aktivering af eosinophile celler, keratinocyternes cytokin-produktion, de Langerhanske cellers funktion, degranuleringen af mastceller og hermed frigivelsen af histamin og pro-inflammatoriske cytokiner.

Ciclosporin undertrykker ikke hæmatopoiesen og har ingen virkning på de fagocyterende cellers funktion.

Dosering

Anbefalet gennemsnitlig dosis af ciclosporin er 5 mg/kg legemsvægt i henhold til følgende skema:

  

10 mg

25 mg

50 mg

100 mg

Hunde 2 kg til < 3 kg

1 kapsel

Hunde 3 kg til < 4 kg

2 kapsler

Hunde 4 kg til < 7,5 kg

1 kapsel

 

Hunde 7,5 kg til < 15 kg

1 kapsel

 

Hunde 15 kg til < 29 kg

2 kapsler

 

Hunde 29 kg til < 36 kg

3 kapsler

 

Hunde 15 kg til < 29 kg

1 kapsel

 

Hunde 36 kg til 55 kg

2 kapsler

Initialt gives ciclosporin dagligt, indtil der ses en tilfredsstillende klinisk bedring. Dette vil sædvanligvis ske inden for 4 uger. Hvis der ikke ses en virkning inden for de første 8 uger, bør behandlingen stoppes.

Når de kliniske symptomer på atopisk dermatit er under tilfredsstillende kontrol kan præparatet gives hver anden dag, som vedligeholdelsesdosis.

Dyrlægen bør, med regelmæssige mellemrum, foretage en klinisk vurdering og justere doseringshyppigheden efter den opnåede kliniske effekt.

I visse tilfælde, hvor de kliniske symptomer er under kontrol med dosering hver anden dag, kan dyrlægen beslutte at give præparatet hver 3. til 4. dag.

Anvendelse af supplerende behandling (med f.eks. medicinsk shampoo eller fedtsyrer) kan eventuelt overvejes før doseringsintervallet nedsættes.

Behandlingen kan standses når de kliniske symptomer er under kontrol. Ved tilbagevenden af kliniske symptomer bør behandlingen genoptages med daglig dosering, og i visse tilfælde kan gentagne behandlingsforløb være nødvendig.

Præparatet bør gives mindst 2 timer før eller efter fodring. Kapslen indgives direkte i hundens mund.

Tilbageholdelsestid

Ikke relevant.

Bivirkinger

Forekomst af bivirkninger er ikke almindeligt. De hyppigst observerede bivirkninger er mavetarmkanal-forstyrrelser som opkastning, slimet eller blød fæces og diaré. Disse er milde og forbigående og kræver sædvanligvis ikke seponering af behandlingen.

Andre bivirkninger, som kan forekomme mindre hyppigt, er: Sløvhed eller hyperaktivitet, anorexi, let til moderat hypertrofi af gingiva, hudreaktioner såsom vorteformede læsioner eller pelsforandringer, røde og hævede pinnae samt muskelsvaghed eller muskelkramper. Disse virkninger forsvinder sædvanligvis spontant, når behandlingen seponeres.

I meget sjældne tilfælde er diabetes mellitus blevet observeret, hovedsageligt hos West Highland White Terrier.

Vedrørende malignicitet, se pkt. 4.3, ”Kontraindikationer” og pkt. 4.5, ”Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen”.

Drægtighed, diegivning og laktation

Ved doser som inducerer maternel toksicitet hos laboratoriedyr (rotte: 30 mg/kg lgv. og kanin: 100 mg/kg lgv.) udviste ciclosporin embryo- og føtotoksisk virkning, visende sig ved øget præ- og postnatal mortalitet og nedsat føtalvægt kombineret med manglende skeletudvikling.

Ved vel tolererede doser (rotte: op til 17 mg/kg lgv. og kanin: op til 30 mg/kg lgv.) havde ciclosporin hverken embryoletal eller teratogen virkning.

Ciclosporinets sikkerhed er hverken undersøgt hos avlshanner eller hos drægtige og lakterende tæver. Da disse undersøgelser på hunde savnes, kan anvendelse til avlsdyr alene anbefales efter dyrlægens skøn baseret på en forudgående vurdering af risk-benefit-forholdet. Ciclosporin passerer placentabarrieren og udskilles i mælken. Behandling af lakterende tæver anbefales derfor ikke.

Opbevaring

Må ikke opbevares over 25°C.

Kapslerne opbevares i blisterpakningen. Blisterpakningen opbevares i den ydre karton.

Holdbarhed

3 år.

017680 Atopica Vet.

vinordic logo
Produkttekster leveres via
ViNordic medicintildyr.dk

Indikationer

Behandling af kroniske manifestationer af atopisk dermatitis hos hunde. Symptomatisk behandling af kronisk allergisk dermatitis hos katte.
Allergi Dermatitis, allergisk Dermatitis, atopisk Hudkløe, allergisk Pruritus

Kontraindikationer

Hund: Må ikke anvendes til hunde, der er under seks måneder gamle eller som vejer under 2 kg. Kat: Må ikke anvendes til katte, der er inficeret med FeLV eller FIV. Hund og kat: Bør ikke anvendes, hvis der tidligere er set maligne lidelser eller hvor der er tale om progressive maligne lidelser. Vaccinér ikke med levende vaccine hverken under behandlingen med ciclosporin eller inden for 2 ugers interval før eller efter denne.
Aktivstof: Ciclosporin
ATC-kode:
Udleveringsbestemmelse: B
Receptpligtigt, flere udleveringer
Lyskær 3E, 2.tv.
2730 Herlev
Relaterede pakninger:
  • 017680 Atopica Vet.
    017713
    Atopica Vet. 25 mg
    30 stk. (blister)
  • 017680 Atopica Vet.
    017725
    Atopica Vet. 50 mg
    30 stk. (blister)
  • 017680 Atopica Vet.
    017744
    Atopica Vet. 100 mg
    30 stk. (blister)
  • 017680 Atopica Vet.
    189634
    Atopica Vet. 100 mg/ml
    5 ml
  • 017680 Atopica Vet.
    522211
    Atopica Vet. 100 mg/ml
    17 ml
Praksisbestilling og recepter til klinikkens lokale apotek
Pharmo giver dyrlæger mulighed for enkel og lovlig recept- og praksisbestilling hos danske apoteker.
Bliv bruger Om Pharmo Send mail

Produkttekster leveres via ViNordic, medicintildyr.dk
Produktteksterne er gældende for det danske marked. Ansvar
Information på denne side er leveret af VetPharm EDB & Marketing via pharmo.dk.