Tilbageholdelsestid
Ikke relevant.
Bivirkinger
Vedrørende malignicitet, se pkt. 4.3, ”Kontraindikationer” og pkt. 4.5, ”Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen”.
Kat:
I 2 kliniske studier med 98 katte, der behandledes med ciclosporin, blev følgende bivirkninger observeret:
Meget almindelige: Gastrointestinale forstyrrelser såsom opkastning og diarré. Disse er generelt milde og forbigående og kræver ikke ophør af behandlingen.
Almindelige: Sløvhed, anoreksi, hypersalivation, vægttab og lymfopeni. Disse bivirkninger svinder sædvanligvis spontant, efter behandlingen er stoppet eller efter nedsættelse af doseringshyppigheden.
Bivirkninger kan være alvorlige i enkelte dyr.
Hund:
Forekomst af bivirkninger er ikke almindeligt. De hyppigst observerede bivirkninger er gastrointestinale forstyrrelser som hypersalivation, opkastning, slimet eller blød fæces og diaré. Disse er milde og forbigående og kræver sædvanligvis ikke seponering af behandlingen.
Andre bivirkninger, som kan forekomme mindre hyppigt, er: Sløvhed eller hyperaktivitet, anorexi, let til moderat hypertrofi af gingiva, hudreaktioner såsom vorteformede læsioner eller pelsforandringer, røde og hævede pinnae samt muskelsvaghed eller muskelkramper. Disse virkninger forsvinder sædvanligvis spontant, når behandlingen seponeres.
I meget sjældne tilfælde er diabetes mellitus blevet observeret, hovedsageligt hos West Highland White Terrier.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr i 100 dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr i 1.000 dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 dyr, herunder isolerede rapporter)
Drægtighed, diegivning og laktation
Stoffets sikkerhed har hverken været undersøgt på hankatte eller -hunde, der anvendes til avl, eller på drægtige eller diegivende hunkatte og tæver. I mangel af sådanne undersøgelser, anbefales det kun at bruge lægemidlet til avlsdyr efter en positiv risk/benefit-vurdering af dyrlægen.
Hos laboratoriedyr, ved doser som inducerer maternel toksicitet (rotter ved 30 mg/kg legemsvægt og kaniner ved 100 mg/kg legemsvægt) var ciclosporin embryo-og føtotoksisk, som blev vist ved øget præ-og postnatal mortalitet og reduceret fostervægt sammen med forsinket udvikling af skelettet. I det veltolererede dosisområde (rotter ved op til 17 mg/kg legemsvægt og kaniner op til 30 mg/kg legemsvægt) var ciclosporin uden embryoletal eller teratogen effekt. Hos forsøgsdyr krydser ciclosporin placentabarrieren og udskilles via mælk. Behandlingen af diegivende katte og tæver er derfor ikke anbefalet.
4.8 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Forskellige stoffer er kendt for kompetitivt at hæmme eller inducere de enzymer, der er involveret i metaboliseringen af ciclosporin, i særdeleshed cytochrom P450 (CYP 3A 4).
I særlige klinisk velbegrundede tilfælde kan der således være behov for en justering af ciclosporindosis.
Klassen af azolforbindelser (fx ketoconazol) er kendt for at øge blodkoncentrationen af ciclosporin hos katte og hunde, hvilket anses for at være klinisk relevant. Ketoconazol i doser på 5-10 mg/kg vides at øge ciclosporin-blodkoncentrationen hos hunde på op til 5 gange. Dyrlægen bør derfor, ved samtidig brug af ketokonazol og ciclosporin, overveje at fordoble ciclosporinbehandlingsintervallet, dersom hunden er sat på en daglig dosering.
Makrolider såsom erythromycin kan forøge plasmaniveauet af ciclosporin op til det dobbelte. Visse cytokrom P450 induktorer, antikonvulsiva og antibiotika (f.eks. trimethoprim/sulfadimidin) kan sænke plasmakoncentrationen af ciclosporin.
Ciclosporin er et substrat og en hæmmer af MDR1 P-glykoprotein transporteren. Derfor kan samtidig administration af ciclosporin og P-glycoprotein substrater, såsom makrocykliske laktoner, mindske udstrømningen af sådanne stoffer fra blod-hjerne barriereceller, potentielt resulterende i tegn på CNS-toksicitet. I kliniske forsøg med katte, der behandledes med ciclosporin og selamectin eller milbemycin, syntes der ikke at være en sammenhæng mellem disse stoffers samtidige brug og neurotoksicitet.
Ciclosporin kan øge nefrotoksiciteten af aminoglykosid antibiotika og trimethoprim. Samtidig brug af ciclosporin og disse aktiv stoffer anbefales ikke.
I hunde forventes der ingen toxikologiske interaktioner mellem ciclosporin og prednisolon (ved antiinflammatorisk dosis).
Særlig opmærksomhed skal rettes mod vaccination (se pkt. 4.3 (Kontraindikationer) og pkt. 4.5 (Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen)). Samtidig brug af immunosuppressive midler: se pkt. 4.5 (Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen).
Opbevaring
Opbevares ved 15 - 30 °C men helst ikke under 20 °C i mere end en måned. Opbevaring i køleskab bør undgås.
Opbevar flasken i kartonen.
Produktet indeholder oliekomponenter af naturlig oprindelse, som kan størkne ved lavere temperaturer. En gelé-lignende konsistens kan forekomme under 20 °C, den er dog reversibel ved temperaturer op til 30 °C. Mindre flager eller et let bundfald kan stadig ses. Det påvirker dog ikke hverken doseringen eller effekten og sikkerheden af produktet.
Holdbarhed
I salgspakning: 3 år.
Efter åbning af indre emballage (indeholdende 5 ml eller 17 ml oral opløsning): 70 dage.
Efter åbning af indre emballage (indeholdende 50 ml oral opløsning): 84 dage.
